Pussers betragtninger ved fru Holms bisættelse.. De siger meget om fru Holm – men også en del om Pusser!

Da kulturrevolutionen kom til Jennum

I 1958 var jeg 9 år. Der var sådan lidt middelalder over Jennum dengang. Alting var, som det altid havde været, hvermand kendte sin plads i hierarkiet og der var bestemt ikke opbrudsstemning på nogen fronter.

Den lokale lærerinde havde været på den to-klassede skole i ca 40 år og førstelæreren i ca 10. I forbindelse med den nye folkeskolelov i 1958 valgte lærerinden at gå på pension og førstelæreren flyttede til en centralskole ude ved Esbjerg. Det nye lærerpar, Karen og Johannes Holm Johansen, som efterfulgte dem, var meget forskellige fra forgængerne; de var unge, de havde 2 små børn, de blandede de sig med ALLE og ikke kun præsten og byens andre spidser. De faldt godt til i byen og i selskabslivet, som afgjort fik et boost da de kom til.

Det var som om den lille “Torneroseby” vågnede op til liv og glade dage. Selv om jeg bare var 9 år, var jeg straks klar over, at fru Holm slet ikke var som de andre koner i Jennum. Hun havde en mening om tingene uden først at skulle konsultere sin mand, hun var livlig og slagfærdig og man kunne altid høre, hvor hun var. Sådan en “kvindesagskvinde” eller “rødstrømpe” der oven i købet var mere end 10 år for tidligt på færde, ville under normale omstændigheder være blevet frosset ud eller i bedste fald ignoreret. Men ikke fru Holm. Hun var jo både charmerende og sympatisk og udstrålede en særegen magi, så alle mændene i Jennum (og koneme med, for den sags skyld) faldt pladask for hende – sådan en kone ville de også gerne have! Det var lidt det omvendte af “De lydige koner i Stepford”, hvis nogen har læst den.

Derfor var Holms ualmindelig afholdte af alle i den korte tid, de var hos os og selskabeligheden blomstrede, som aldrig før. Sammen med mine forældre og 3 andre par dannede de f. eks. en Whist-klub. Fru Holm var meget bevidst om og engageret i det omgivende samfund og noget af det første, hun lavede, var at indkalde alle koneme til et møde om en “vaskemaskine-forening”. Alle vaskede i gruekedel, vaskevugge eller bræt, én gang om måneden, og hun så, meget rigtigt, at der kunne være grundlag for, at man i fællesskab købte en vaskemaskine, der så gik på omgang, så det blev en stor succes, der varede ved, også efter at Holms var rejst til Jystrup.

Holm oprettede studiekreds og aftenskole. Min mor gik til engelsk hos Holm en vinter og min bror og jeg spillede klaver hos fru Holm. De åbnede således op for verden udenfor J ennum og Fru Holm lærte Jennumborgerne at spise GRØNSAGER! De dyrkede Majs i køkkenhaven – noget, jeg aldrig havde hørt om, endsige smagt, før. Holms havde en amerikansk udvekslingsstudent, så det skulle vi selvfølgelig også have hjemme hos os. Det var utænkeligt før Holms tid.

De var i Jennum i halvandet år, men deres meget anderledes, udadvendte og moderne livsførelse revolutionerede i den grad vores stive og gammeldags mandsstyrede samfund. Konerne begyndte at tage kørekort, nogle fik udejob, min mor kom i kommunalbestyrelsen, kvinderne fik pludselig selv en mening og i det hele taget fornemmede jeg en meget stor – og positiv – omvæltning i normer og roller da 50’erne gik over i 60’erne. Det var som om at verden skiftede fra sort/hvid til farve og pludselig kunne man ånde friere.

Når jeg senere har talt med fru Holm om denne revolution i Jennum, sagde hun gerne : ”jamen, det var jo tiden!” , men det var sgu ikke tiden. Hun var en 68’er, der var 10 år for tidligt ude, og STOR TAK FOR DET!